Når danske virksomheder i øjeblikket overvejer at udvide virksomheden, så går de fleste overvejelser på at udvide udenfor landets grænser – i hvert fald hvis man spørger de store virksomheder. Det er ikke fordi, man ikke er interesseret i at udvide i Danmark og dermed skabe arbejdspladser i Danmark, problemet er bare, at det er for dyrt i Danmark. Der er for dyrt at udvide produktionen i Danmark. Der er eksempler på at man vælger at udvide produktionen syd for grænsen i Tyskland og så bliver jobbene besat af tysk arbejdskraft. Der er også eksempler på, at der udvides i Sydsverige og igen bliver de jobs ikke besat af dansk arbejdskraft. Man kan godt blive i tvivl om, offentlige investeringer er den rigtige løsning ud af en krise. En krise, der måske løses bedre med bedre aftaler til private virksomheder, således at det bliver mere lukrativt at udvide aktiviteten i Danmark. Der er ingen grund til at danske virksomheder, skal udvide produktionen i Sydsverige i stedet for i Danmark. Der er behov for, at der bliver skabt arbejdsplader og jo flere, desto bedre.

Arbejdsgivere er bevidste om fremtiden

Arbejdsgiverne er bevidste omkring, at man skal holde de daglige omkostninger nede og bevidste om, at der hvor der skal sættes ind er i investering i fremtiden. Man skal forsøge, at holde så højt aktivitetsniveau som muligt i virksomheden og skabe jobs hvis man kan. Dette kan belønnes med offentligt tilskud, hvis man skaber jobs. Efter at lukkeloven ikke længere er eksisterende, havde man håbet på, at det ville skabe ekstra arbejdspladser, men det er ikke tilfældet. Der er bare blevet mere pres på de folk der i forvejen er ansat. De får længere vagter, man sparer de omkostninger, der automatisk er i forbindelse med oplæring af nye medarbejdere. Ved at dagligvarebutikker kan holde åbent som de vil, udkonkurrerer det andre på markedet, her menes tankstationer, små kiosker, lokale købmænd osv. De små butikker i udkantsområdet, der i forvejen er presset, fordi der ikke er nogen der vil investere i de områder og som må konstatere at indbyggertallene er faldende. Folk flytter til byerne og det centraliserer det meste i de store byer og gør det svært at holde produktiviteten oppe på landet. Så alt i alt, så er effekten ikke positiv, men derimod negativ. I det brede befolkning i erhvervslivet, er man realistiske omkring fremtiden. Finanskrisen er ikke ovre, men man tør tro på fremtiden. Nu mangler man bare nogle bedre aftaler i det private erhvervsliv til at foretage de investeringer, der kan skabe arbejdspladser. Det vil sige, at man skal belønnes for at skabe arbejdspladser. Det skal være mere lukrativt at oprette elevstillinger og praktikpladser. Derudover er en sænkning af selskabsskatten også mulighed, ligeså vidt som andre muligheder for at kunne enten afskrive eller give skattemæssige fradrag. Man kan fra politisk side, skrue på mange knapper, der får folk til at reagere og forhåbentlig hjælpe økonomien i den rigtige retning.

Uddannelse er vejen frem

Det er ingen hemmelighed at fremtidens arbejdsmarked især byder på folk med uddannelse og jo mere uddannelse jo bedre. Der kommer til at mange folk der er højtuddannet og der kommer til at mangle folk, som skiller sig ud fra mængden, folk der kan noget, som man ikke ret mange andre kan. Folk uden uddannelse vil få det svært. De jobs de primært får, bliver erstattet af jobs som kan klares af maskiner eller arbejdskraft fra Østeuropa, folk som vil arbejde for en lavere løn. Derfor går der også mange offentlige kroner til at ufaglærte kan få sig noget uddannelse og også midler til at folk med kortere uddannelse, kan tage sig noget efteruddannelse. Efteruddannelse er godt, fordi det er med til at individualisere folk noget mere. Derudover bliver frivilligt arbejde også noget der kan gøre en forskel. Hvis man i sine jobansøgninger, kan få beskrevet hvilke kompetencer man har fået ud af at være frivillig i f.eks. en idrætsforening, kan det være karrierefremmende. Det handler om, at kunne bruge alle de ting man har med sig konstruktivt, så det kan hjælpe en frem i sin erhvervskarriere. Man skal tage højde for, hvordan man kan skille sig ud fra øvrige kandidater til et job, hvad det er for nogle ting man kan fremhæve, som gør at man kommer i en ekstra god position. Der er heldigvis også rekordmange igen der har søgt videregående uddannelser, så folk ved godt, at det er fremtidens arbejdsmarked og det er især noget folk er bevidste om, nu hvor det er svært, at få job og man ved at det bliver fremtiden, nemlig at man har noget uddannelse og nogle specifikke kompetencer, man har bevis på.

Selvom uddannelse er vejen frem, kan det godt være en lang og besværlig vej. Og hvis man ser rent praktisk på det, kan ens økonomi godt lide, mens man er under uddannelse, og det kan måske være grund til, at nogle ikke vælger en lang uddannelse. I Danmark er vi dog heldige, at vi har forskellige ydelser og muligheder i forhold til vores private økonomi. Det kan for eksempel være en mulighed at tage et SU-lån, eller måske kan man finde et online lån, som passer godt til studerende.