I forlængelse af den tidligere diskussion omkring den generelle arbejdsløshed i samfundet. Er det relevant at tale om, hvordan man som regering og stat kan påvirke arbejdsløsheden i den mest økonomisk gunstige retning. Det vil som oftest sige, påvirke ledighedsprocenten i en nedadgående retning. Således at staten skal betale færre penge i overførselsindkomster og samtidig kan få flere skattepenge. Og selvom det ikke altid er økonomisk hensigtsmæssigt i forhold til samfundsøkonomien med fuld beskæftigelse, så er det som udgangspunkt altid målet, for de fleste regeringer idet det ser rigtig godt ud på kort sigt og samtidig så er det noget den helt almindelige befolkning kan forholde sig til. De tænker altså ikke på samfundsøkonomi, nøgletal og inflation. De tænker langt mere: Har jeg et job eller har jeg ikke et job?

Men derudover er vi mennesker også dyrisk, primitivt og rationelt indrettet. Det betyder at vi også tænker på, at vi skal finde den letteste vej til at overleve og til at leve på den måde der er tilstrækkelig for os hver især. Det er jo på mange måder at handle rationelt. Hvorfor er dette så relevant for en diskussion om incitament til arbejde? Jo – det er det fordi det handler om hvordan mennesker tænker og reagere på forskellige muligheder man kan give dem som samfund.

Hvis man gerne vil have flere folk i arbejde, så handler det om at skabe et samfund, der indbyder til at man skal have et arbejde og tjene sine egne penge. I øjeblikket kører der en debat i Danmark, hvor personer som dovne Robert ikke ønsker at tage et arbejde, fordi han ikke kan finde et arbejde der interesserer ham nok, eller hvor han kan tjene nok i forhold til, hvad han “tjener” og hvor komfortabelt det er at sidde derhjemme. Folk bliver sure på den slags mennesker. Vi siger det handler om moral, og at man skal sætte en ære i at arbejde. Dertil er jeg enig – det er smukt og det er sådan det burde være, men måske må vi også nå til den erkendelse at man ikke kan bygge et arbejdsmarked med dertilhørende overførselsindkomster baseret på moral og folks egen samvittighed, for sandheden er er vi mennesker er dyriske og kyniske. Når det handler om penge så findes der ikke i særlig høj grad hverken moral eller samvittighed.

Så kan man være lige så sur man vil, men kan man tillade sig det? Er det ikke netop at handle superrationelt, når man tager så meget man overhovedet kan, for hvorfor skulle man egentlig lade være? Når nu muligheden er stillet til rådighed? Det er lidt det samme som den velhavende familie i Gentofte, der får børnepenge fra staten, hvorfor skulle de lade være? Det ville da først være irrationelt. Man kan altså således diskutere, hvorvidt det systemet eller manden der er problemet?

Systemet skal være lige så kynisk

Måske er løsningen i virkeligheden at systemet skal være lige så kynisk som manden. Det skal i langt højere grad handle om tal og penge end om moral og etik. I hvert fald hvis det skal fungere rent økonomisk.

Vi er nødt til at lave et system, hvor det kan betale sig at arbejde. Vi skal med andre ord øge incitamentet til at tage et job. Sætte skatten ned og gøre det sværere, ikke umuligt, at få og leve for overførselsindkomster i et helt liv, hvis man ellers er sund og rask.

Det er det samme, når man starter virksomheder. Det er heller ikke mange der tør det, men det er da netop fordi vi har indrettet et system der afholder os fra det. Det er svært og der er i forvejen mange startomkostninger. Dertil kommer bevillinger, skat, selskabsskat og meget komplicerede regler. Det er lige før at det er irrationelt at starte virksomhed i Danmark.

Hvis vi gerne vil sikre et maksimalt arbejdsudbud, så skal vi selv give en grund til at arbejde, og når vi basalt set har med dyr, om end højtstående dyr, at gøre så er det altså ikke nok at appellere til deres gode side og deres moral. Man kan være nok så smukt et menneske der tænker på andre og hjælper andre, men når der skæres helt ind til benet, så tænker vi på os selv, og hvad der er bedst for os selv. Det er klart, det er naturligt og ikke mindst så er det rationelt. Så hvis man er i en situation, hvor man ikke kan få et job, hvor man tjener mere end ved overførsler og som i øvrigt ikke er super interessant, så er det irrationelt at arbejde. Desuden er der en let og sikker vej til hurtige penge i form af online lån. På den måde kan man hurtigt få penge til noget bestemt, og hvis man sørger for at tænke sig bare lidt om, kan man indgå en aftale med en månedlig ydelse, der er til at betale med sin indkomst fra overførsler.

Det er desværre sandheden.