For at man kan drive et samfund, hvor der er masser af beskæftigelse, jobs og hvor vi kan producerer varer der kan konkurrere med udlandet, er det vigtigt at vi kan lykkedes med at eksportere varer til udlandet, enten færdige varer eller dele af en produktion, som så kan laves færdig i et andet land. Men tilsvarende går det også den modsatte vej. Hvis vi er i stand til at importere varer for udlandet, sætte vores eget præg på dem herhjemme eller lave tilføre noget til et færdigt produkt, så giver det også en øget beskæftigelse. Det er altså vigtigt, at vi er i stand til både, at eksportere og importere varer, både for betalingsbalancen og for at skabe tilstrækkelig med arbejdspladser til at vi kan holde arbejdsløsheden nede på et minimum. Det er to faktorer, som er altafgørende for vores økonomi og beskæftigelse.

Lønnen er afgørende

Det der er afgørende, er hvilken pris vi tager for vores produkter når vi eksporterer. Hvis der er andre steder i verden, hvor man kan producere varerne billigere, så bliver det ikke os, der får glæden af at eksportere disse varer. Mange virksomheder, har igennem finanskrisen været nødt til at effektivisere processer og forsøge at holde udgifterne på et minimalt niveau, fordi der er skarp konkurrence på priserne. Der, hvor det største problem er, at man i Skandinavien er vant til markant højere lønninger og har et offentligt system, hvor man bliver forsørget, hvis man ikke har et job. Det betyder tilmed, at folk vil have mere i lønningsposen, for at det overhovedet kan betale sig at gå på arbejde. I finansielle krisetider, falder folks reservationsløn, dvs. den løn man vil arbejde for, hvis alternativet er, ikke at have noget arbejde. Men når alle udgifter skal begrænses og man forsøger at effektivisere processer, så betyder det, at mange virksomheder flytter til udlandet, for dels at få billigere arbejdskraft, men også for at få bedre vilkår for at drive selvstændig virksomhed, hvor skatter, moms og afgifter også spiller en afgørende rolle, for den profit-maksimering der jages af alle benhårdt. Det er den helt store udfordring, når det handler om konkurrenceevne, for der skal både eksporteres og importeres, for at der skabes beskæftigelse. Vigtigst af alt er eksporten. Både import og eksport er med når vi beregner BNP, bruttonationalproduktet, som er den samlede aktivitet i et land, opgjort i en værdi. BNP skal helst vokse med mellem 1,5-2 % årligt, for at man kan tale om en sund økonomi. Hvis den stiger mere end det, så vil inflationen stige og pengenes værdi falde. Hvis BNP’en er lavere vil det have den modsatte effekt, inflationen vil falde og beskæftigelsen vil falde. Hvis ikke tingene går i den retning vi gerne vil have, er det politikernes opgave at lave reformer, der hjælper tingene på rette vej

Reformer er ikke alt

Men det er ikke den eneste løsning. Vi kan ikke komme uden om, at der både er opgangstider og nedgangstider for en økonomi. Vi vil have periode, hvor vi bruger mange penge, fordi vi har mange penge, men så får vi også skabt en gæld der skal betales tilbage og det går også udover privatøkonomien. For at have en sund økonomi må vi erkende at vi skal have en høj beskæftigelse så længe som muligt, hvor vi både eksportere om importere. På et tidspunkt knækker det over og der bliver en regning der skal betales, men den skal vi via reformer, sørge for at holde på så beskedent niveau som muligt. Men kan vi ikke eksportere varer og bliver vores jobs besat af udenlandsk arbejdskraft eller maskiner, så skal der skabes andre typer af jobs for at kompensere. Det er her det er afgørende, at vi har mange, der tror på en fremtid som selvstændig erhvervsdrivende. Nogen der tør tage chancen, fordi de har en god idé, kan skabe de jobs, vi kommer til at mangle, hvis produktionen af andre virksomheder flyttes ud eller beskæftigelsen bliver besat af anden arbejdskraft. Konkurrencen med de øvrige lande om eksporten er hård og med de lave lønninger der ligger i bl.a. Østeuropa, så kan det være svært at konkurrere med. Konjunkturerne vil fremadrettet også præge vores økonomi, men det handler om at udsvingene bliver så små som muligt, så det får de mindste konsekvenser og det skal reformer være med til at hjælpe med. Men i et stort fællesskab som EU, så bliver det svært, for en enkelt økonomi, at holde sig helt udenom den globale økonomi, som f.eks. den i Grækenland, som også påvirker alle andre lande indenfor euro-zonen.

Det er til gengæld også en fordel, at vi har det store fællesskab i EU. Det gør netop også, at vi hjælper hinanden i disse situationer. Lande som Grækenland og Spanien, der har været og stadig er i krise, står ikke alene om det, men alle lande i EU har et ansvar overfor dem. Det ses for eksempel ved, at lande i fællesskabet kan låne penge af hinanden, når de har behov for det.