Når jeg siger budgetter, er din første tanke sikkert: here we go again… For hvis du endnu ikke har lagt et budget, så forestiller jeg mig, at det ikke er første gang, du får at vide, hvilken gudsbenådet gave det er.
At jeg så har lavet en sammenligning mellem budgetter og kommaer – se, det er en historie for sig. For er du ikke en grammatiknørd, så kan det godt virke som en fjollet ting at gøre, men hvad hvis jeg fortæller dig, at de begge redder liv?
Sætter du et komma forkert i en sætning, der handler om at spise, så kan det meget vel misforstås, så læser tror, at det er dig, der skal spises – og ikke dig, der skal spise. Budgetter og kommaer er derfor to meget undervurderet nationalskatte, som der er ret fede at have styr på. Især hvis du vil redde dit fysiske såvel som økonomiske liv.
Dette blogindlæg vil derfor gennemgå, hvorfor og hvordan et budget kan sætte fut i fejemøget – eller mere holde styr på din økonomi. Når du er nået til bunds, så vil det nemlig krible i dine fingre for at komme i gang!
En mindre sjov gemmeleg, hvor du ikke har kontrol
Vi har nok alle haft en måned, hvor vi synes, at pengene forsvinder hurtigere end normalt. Nogle af os tænker måske endda, at der må være en hemmelig kælder, som suger pengene til sig – lidt som vaskemaskinen, der stjæler vores sokker…
Problemet opstår først, hvis måneden bliver til måneder, så du ikke længere har styr på, hvor dine penge ender. Står du i denne situation, så handler det måske om, at du har sygdommen kronisk overforbrug. Hvad er symptomerne, tænker du? Hvis du ikke har en opsparing, dine regninger lever deres eget liv, og du i sidste ende slet ikke har råd til de ting, du egentlig ønskede, du havde råd til?
Jeg er ikke læge, men spørger du mig, så tyder det på, at du lider af kronisk overforbrug – heldigvis er det ikke noget, et budget ikke kan fikse!
Svært og flot eller nemt og godt?
I bund og grund giver budgetter et overblik over dine indtægter og udgifter og tegner altså et billede af, hvad du har til rådighed hver måned. Det lyder ikke særlig kompliceret – og det er det heller ikke – men ligesom med et rygestop skal der et ordentligt tilløb til for at ændre sine vaner.
Der er 101 muligheder for, hvordan du kan lave et budget. Budgetter ser vidt forskellige ud, og vi har alle forskellige faste udgifter. Men de typiske faste udgifter er: husleje, forsikringer, abonnementer, forbrugsomkostninger, A-kasse etc. Et budget behøver ikke være komplekst og teknisk – du kan blot sætte tallene ind i Excel og se regnearket gøre alt arbejdet:
Indtægt | 35.000 DKK Pr. mdr. |
Faste udgifter | 17.800 DKK Pr. mdr. |
Fast opsparing | 4000 DKK Pr. mdr. |
Mad | 4000 DKK Pr. mdr. |
Diverse | 4000 DKK Pr. mdr. |
Dette er altså blot et eksempel på, hvordan et budget kunne se ud. Dette varierer naturligvis afhængigt af din indtægt, hvor du bor, hvor mange faste udgifter du har, hvor mange I bor i husstanden etc.
Men det er stadig muligt for dig at smide dine egne tal ind og 1,2,3 vupti – så har du et budget, du kan følge.
Det er min anbefaling, at du ca. sætter 10% af din indtægt at til opsparing; så kan du endelig begynde at spare op til de ting, du i virkeligheden går og drømmer om.
Er du klar til at starte dit nye liv på budget? Det bliver godt, det bliver fedt, og så bliver du, din økonomi og din bankdame rigtig glad for resultatet!
Kilde: Moneezys Lån Penge Nu